• Nyheder
  • Historien
  • Foreningen
  • Restaureringen
  • Vidste du at
  • Nyhedsbrev

Kuremøllens historie

Læs historien her

dansk_molledag_1

Christian Sommer, den nuværende ejer Margrethe Sommer's oldefar,  byggede i 1861 Kuremøllen til sig selv efter han i perioden 1856-57 havde bygget Svanemøllen for et konsortium i Svaneke. I dag fremstår Kuremøllen gennemrestaureret takket være en igennem tiden og til stadighed meget aktiv mølleforening, Kuremøllens Venner.

hermanhansen_orginal_new-2

Christian Sommer's søn, Emil Sommer, overtog møllen i 1900 og han gik straks i gang med en modernisering. Først blev en motor anskaffet og i 1903 fik møllen selvsvikker, og 1912 blev bageriet etableret. Endelig blev den gamle bådhat udskiftet med en løghat i forbindelse med udskiftning af åsen og opsætning af en vindrose til selvkrøjning. I 1930 blev motoren udskiftet. Åsen blev atter fornyet i 1940 sammen med nye vinger.
   
I 1943 blev møllen overtaget af barnebarnet Christian Sommer, som stoppede mølledriften i begyndelsen af 1950erne, men fortsatte med bageriet indtil 1976.
   
To år efter stiftedes foreningen Kuremøllens Venner, og der fulgte en række år med istandsættelse af møllen. Dette er levende beskrevet i et hæfte med Vilhelm Kjølby som forfatter.
   
Møllen blev rekonstrueret med en ny svans, ås og vinger repareret, og i de senere år er halvdelen af møllens sider med papbeklædning blevet istandsat samt motorhus med motor restaureret. Alt sammen i kraft af en aktiv forening og ihærdig ansøgning om midler, og Christian Sommer er en kyndig omviser i møllen, når den er åben om sommeren.
   
Ved udskiftning af pap på de fire sider i 1993, viste det sig, at møllen fra starten var klinkbeklædt nogle år. Herefter blev brædderne omlagt til en glat beklædning og en tjærepap i felter blev opsat. Derefter formentlig i begyndelsen af 1900 blev spånerne monteret ovenpå pappen. En af de gamle spåner havde stempel på bagsiden, og en undersøgelse viste, at spånerne var fremstillet i Småland hos J.P. Carlssons savværk i Säfsjö. Endelig ca. 1920 kom den seneste pap på. Nu er den nye pap blevet genskabt i felter.
   
Kilde: Niels Holger Larsen: Møllerne på Bornholm, Bornholms Amt 1998.

overskrift

Kontakt

Margrethe Sommer
Formand

Tlf: 2029 5335
E-mail: margrethesommer@gmail.com

Find Kuremøllen her

Kuremøllen
Svanekevej 65
3740 Svaneke
   

Find Kuremøllen på kort

Åbningstider

Når døren er åben er møllen åben.

© Copyright 2021 Kuremøllen · All Rights Reserved · Website by Sandvall

  • Nyheder
  • Historien
  • Foreningen
  • Restaureringen
  • Vidste du at
  • Nyhedsbrev